Skovby Snedkeri a/s - Jan
Jeg mødte Karin i forbindelse med at hun holdt et oplæg omkring personprofiler.
Havde du spurgt mig for et par år siden, ville jeg have sagt ”det er ikke noget for mig”.
Men, Karins jordnære oplæg gav det sidste til, ”at den oplevelse skulle mine medarbejdere også have”.
Karins er praktisk og nede på jorden, hvilket afspejlede sig i hele forløbet. Hun har en evne til at gå ind i folk og skabe tillid i et forståeligt sprog.
Jeg oplevede at Karin hurtigt opnåede medarbejdernes tillid og at hele processen blev tilrettelagt, så det ”forstyrrede” dagligdagen mindst muligt, fx mødte Karin op på pladserne hos medarbejderne, hvor de fik en personlig feedback på deres personprofiler, hvorefter vi samlede alle medarbejdere og lavede øvelser for at få det omsat i praksis.
Selve processen er svær at lave en ”her og nu måling” på. Men det har helt sikkert gjort at den enkelte medarbejder har fået øjnene op for sig selv samt sine kollegaers forskellige tilgange og derved opnået en fælles forståelse i tilgangen til opgaverne.
Hele processen har gjort det nemmere at skabe forandringer, da Karin lavede et forløb der passede til vores virksomhed og inddragende medarbejderne, så de kom frem med deres egne ønsker.
Jeg vil klart anbefale andre at få lavet sådan et forløb, i samarbejde med Karin Møhlenberg.
Jan Sæderup
Skovby Snedkeri a/s